Dialog
Ægte dialog forudsætter at begge parter i dialogen oplever de bliver set. Når du bruger billeder giver de et helt konkret udgangspunkt og samtidig rummer de mulighed for flere tolkninger. Vi er derfor umiddelbart åbne for at andre ser og tolker billeder anderledes end os selv.
Som coach kan du bruge billederne i samtalen. Brug billederne til at åbne for nye perspektiver ved det emne der tales om.
Idéudvikling
Du eller din virksomhed står over for en ny udfordring. Opgaven kræver nytænkning og inddragelse af flere afdelinger/fagrupper. De forskellige faggrupper har hver især deres særlige perspektiv på, hvordan opgaven skal løses, men du ved, at de traditionelle løsninger ikke slår til, og I bliver nødt til at tænke i løsninger, der går på tværs af det vante.
Icebreakers
Hvis du afholder kurser og møder, eller hvis I skal arbejde flere sammen om et fælles projekt, kan billederne bruges som icebreakers til at skabe en god atmosfære eller som præsentationsværktøj.
Som projektleder eller workshoparrangør skal du tit samle folk til en fælles opgave eller sag. I nogle tilfælde er det oplagt at bruge icebreackers. De bruges til at skabe en god, fælles stemning på et kursus, seminar, workshop eller konference.
Metoder til inspiration
Dialogværktøj
Som coach kan du bruge billederne i samtalen. Brug billederne til at åbne for nye perspektiver på det emne der skal tales om.
- Læg et passende antal billeder foran personen.
- Bed personen om at vælge ét eller flere billeder, der beskriver den udfordring de gerne vil arbejde med.
- Som alternativ kan du også bede personen vælge et andet billede som kan illustrere, hvordan han eller hun ser sig selv om en måned eller et år.
- Lad personen med udgangspunkt i billedet/billederne fortælle om udfordringen, og hvordan de gerne vil se sig selv i fremtiden.
Billedet kan være et stærkt redskab til fx at fastholdt et mål for en udvikling.
Drømmerejsen
Projektive perspektive
I nogle tilfælde kan vi finde ud af nye sider om os selv og hinanden, når vi taget en projektiv tilgang – man kan kalde det at vende perspektivet rundt. En øvelse som både kan bruges i coaching, terapiforløb og nogle dybe samarbejdsrelationer.
Metode trin for trin
- Bed personen vælge et billede, vedkommende bestemt ikke kan lide.
- Bed personen forklare grundigt, hvorfor han ikke kan lide det billede. Hvad symboliserer det billede, som han ikke kan lide?
- Spørg og lyt. Er der sider i personen selv og værdier der ligger bag det fortalte, som personen selv besidder, frygter eller flygter fra?
Icebreaker
Gruppedynamik
Billeder åbner for ægte og nærværende dialog
Ægte dialog forudsætter at begge parter i dialogen oplever, at de bliver hørt. Når du bruger billeder i din undervisning, kan billederne hjælpe med at give eleverne mulighed for at opleve ægte dialog – at blive lyttet til med åbenhed og nysgerrighed. Det er fordi, billeder rummer og åbner for flere fortolkninger af det, vi ser på billedet – vi er umiddelbart åbne for, at andre ser og tolker billederne anderledes, end vi selv gør. Derudover giver et billedkort et konkret udgangspunkt for samtalen – et fælles, fysisk udgangspunkt, som forankrer samtalen.
Vi bliver mere aktive lyttere, når vi kan forankre samtalen i et konkret udgangspunkt, og vi bliver mere tilbøjelige til at lege med på den andens udsagn – også selvom vi ikke selv ser det samme i billedet. Vi leger med på ordene og de andres fantasi og de metaforiske udsagn, deres formuleringer og tolkninger.
Billeder giver en tilgang, hvor flere kan glide med ind i hinandens tanker og videreudvikle eller raffinere dem. Billedet serverer dermed en fleksibilitet, der kan rumme flere virkeligheder på én gang.
Billeder i læringsprocesser
Billeders evne til dels at rumme flere virkeligheder og deres evne til at kunne forandre betydning overtid betyder, at de er utrolig gode meningsbærere i den dialogiske læreproces. Samtaler, der tager udgangspunkt i billeder lægger ikke op til en udredning af, hvad der er sandt eller falsk. Samtalen bliver en mere åben og tolkende udlægning af en forståelse af et billede. Samtaler ud fra billeder lægger dermed op til en anden type af samtaler, som ikke er domineret af logiske eller rationelle argumenter.
Ph.d. Lotte Darsø skriver i ’Innovationspædagogik’ om to måder at forholde sig til hinanden og til sagen på, ved at beskrive ægte kommunikation og kollektiv monolog. Når man taler om samarbejdsprocesser, er det vigtigt at kunne lytte til hinanden og bygge videre på hinandens udsagn. Men i grundskolen er der også gode pædagogiske pointer i at lære den monologiske tale og kunne lytte til den. Derfor har vi øvelser, som både træner den ægte dialog og monologen. Vi har suppleret med endnu en type kommunikation – den indre – hvor eleven kan bruge billederne som refleksionsværktøj.
Billeder kan bruges i alle tre typer af kommunikation. I den kollektive monolog vil eleverne træne at tale sammenhængende ud fra et billede uden afbrydelse, og andre skal lytte til deres tale.
Ægte kommunikation er samskabende dialog. Her bygger elverne videre på hinandens udsagn og kombinerer med egne nye og gamle ideer, som andre igen kan bygge videre på. Træning i egen refleksion giver billederne et anderledes udgangspunkt for egen indre refleksion, hvilket eleverne vil opdage kan bidrage til at komme i gang og se nye vinkler og perspektiver på egen tankeproces.
Træning i monologisk kommunikation:
• Præsenter et billede
• Den gang jeg tog dette billede …
• I like/ Ich mag
• Tal i billeder
Træning i ægte kommunikation:
• Billeder forandrer sig
• Ideal billeder
• Temabilleder
• Byens infrastruktur
• Sundhed
• Improvisation
Træning i egen refleksion:
• Skab historier med billeder
• Jeg kunne tænke mig at arbejde med
• Skriv en stil
