Gruppedynamik

Hvis du skal have en gruppe mennesker til at tale sammen om hinanden og de indbyrdes relationer, kan denne øvelse være en anderledes og mere metaforisk indgang.

Metode trin for trin
Læg billeder ud på et bord eller et gulv
Bed deltagerne om at vælge et billede, som symboliserer hver af de andre personer i gruppen. Du kan evt. vælge at zoome mere ind. Find et billede som symboliserer, de andre når

  • Vi har travlt
  • Fredag eftermiddag
  • Til fællesmøder
  • I vores gruppes arbejdsproces
  • Når de er allerbedst

Lad deltagerne fortælle til hver enkelt person, hvorfor de har valgt de billeder, de har. Husk der skal være god plads og stor åbenhed mellem deltagerne.