Målgruppe

Om du er lærer, coach, proceskonsulent, projektleder, psykolog, workshopansvarlig eller noget helt andet, vil du have fordel af at bruge pick a picture. Her er forslag til hvornår og i hvilke sammenhænge, du kan bruge pick a picture.

Lærer
Hvis du er lærer i folkeskolen, gymnasiet eller sproglærer, kan du bruge pick a picture som igangsætter. Som sproglærer kan du fx bede dine kursister om at vælge billeder, der siger noget om deres andet land eller deres forhold til Danmark. Eller som introduktionsøvelse bede kursisterne om at vælge et billede, som fortæller en sjov historie om dem selv. Som gymnasielærer vil du fx kunne give hver elev 2-5 tilfældige billeder, som de skal blive inspirerede ud fra til at skrive en sammenhængende historie. I folkeskolen har vi beskrevet et eks, som skal lære de mindre elever en mere abstrakt tænkning, læs her.

Terapeut og coach
Som coach kan du bede din klient vælge 1-3 billeder, der viser personens udfordringer. Lad personen være lang tid om at vælge, for der kan ske mange erkendelser i selve udvælgelsesprocessen. Et mere fremadrettet spørgsmål kunne være at vælge billeder, der viser, hvor personen ser sig selv om 3-5 år.

Facilitator
Mange facilitatorer bruger allerede genstande til at fokusere processen fx såkaldte talking stick. Mange af de øvelser, vi har beskrevet under menupunktet Inspiration, kan redesignes til at passe til andre formål og gruppestørrelser.

Projektledere, workshop- og konferencearrangører
pick a picture kan bruges både som idegenerering, tema-åbner og som icebreaker. Læs og bliv inspireret af de forskellige metoder vi har beskrevet under menupunktet Inspiration.